VI HØRER, HVAD DU SIGER – OG LOKALSAMFUNDENE SKAL MED
Et af de tydeligste budskaber i debatten efter budgetaftalen har været bekymringen for de mindre byer.
Det forstår vi godt.
Når en kommunal funktion ændres eller forsvinder, handler det ikke kun om mursten. Det kan handle om arbejdspladser, frivillighed, foreningsliv og den aktivitet, der hver dag er med til at holde et lokalsamfund levende.
Derfor er der i budgettet afsat 15 mio. kr. om året i 2028, 2029 og 2030 til en ny lokalstrukturpulje.
Det er i alt 45 mio. kr. til blandt andet udvikling af lokalsamfund og kommunale bygninger, som kan få nye funktioner. Og budgetaftalen siger direkte, at det skal ske i dialog med de respektive lokalsamfund.
Allerede i 2027 afsættes desuden 3 mio. kr. til udviklingsrådene.
Der er også afsat yderligere 4 mio. kr. til byrådsgrundlagspuljenog 3 mio. kr. til grundkapital.
Pengene løser selvfølgelig ikke i sig selv udfordringerne.
Det afgørende bliver, hvad vi skaber sammen med borgerne.
Hvis der kommer gode lokale forslag til boliger, seniorfællesskaber, nye aktiviteter eller andre anvendelser af kommunale bygninger, skal de undersøges seriøst.
At lytte betyder ikke, at alle altid får deres ønske opfyldt.
Men det betyder, at udvikling af vores byer skal ske med – og ikke hen over hovedet på – dem, der bor der.