I kategorien ”Årets Medarbejder” kan kunder nominere medarbejdere fra Ølgod-virksomheder som de har oplevet, gør en særlig indsats i sit arbejde. Det kan fx være under kundebesøg, arbejde udført i hjemmet eller i en anden servicesituation.
- I princippet kan alle medarbejderne nomineres, men kun medarbejdere ansat i virksomheder der er medlem af Ølgod Handel og Erhverv kan komme i betragtning til prisen fortæller for Kirstine Faber Krog der er erhvervsudviklingschef i Ølgod Handel og Erhverv. Hun uddyber: Det er derfor ligegyldig hvilken branche der er tale om. ”Årets Medarbejder” kan i lige så høj grad være en håndværkersvend man har haft på besøg i huset som det kan være en yderst hjælpsom butiksmedarbejder.
Du kan nominere ”Årets Medarbejder” ved at sende en e-mail til kl@olgod.dk eller skrive i kommentarfeltet på facebook-siden ”Ølgod Netop Nu”. Du kan også nominere via formularen nederst på denne side.
Husk i din nominering at skrive både medarbejderens og virksomhedens navn samt en begrundelse for hvorfor du nominerer lige netop denne person. Deadline for nominering er torsdag den 14. februar.
En hyldest til det lokale
- Med den nye pris vil vi gerne sætte fokus på fordelen ved at bruge lokale virksomheder og gøre opmærksom på at der i Ølgod faktisk arbejder mange dygtige mennesker fortæller Kirstine Faber Krog der er erhvervsudviklingschef i Ølgod Handel og Erhverv.
I løbet af aftenen vil der i alt blive uddelt følgende fem priser til lokale virksomheder og deres medarbejdere.
- Årets Virksomhed
- Årets Skulderklap
- Årets Læring/Elev
- Årets Butik
- Årets Medarbejder
Om Ølgod Handel og Erhverv
Ølgod Handel og Erhverv er en forening hvis medlemmer består af erhvervsvirksomheder fra- og omkring Ølgod. Formålet for Ølgod Handel og Erhverv er at virke til fremme af handel, håndværk, industri og landbrug i Ølgod området.
Indlæser...