DIN Forsynings miljøstationer er ubemandede mini-genbrugspladser til små genanvendelige affaldstyper fra hverdagen. Containerne er helt eller delvist nedgravede, og indkastet er lille.

Miljøstationerne findes i tre størrelser. Du kan indtaste din adresse for at se, hvad du kan aflevere på den nærmeste station. Hvis affaldet ikke kan komme gennem indkastet, skal du tage det med hjem igen.