Et prægtigt syn - tolv Kronhjorte i Flok.
Paa Villads Villadsens Mark i Vejers ved Varde kunde man i Følge »Ribe Amtstidende« i Gaar Morges iagttage 12 store Kronhjorte (eller Krondyr) i Flok og Følge. De gik nok saa fredeligt og græssede. Men da de kort efter følte sig forstyrrede, forsvandt de skyndsomst i den nærliggende Skovtykning.
I de store Plantager i Vejers og Bordrup m. fl. Steder er der efterhaanden kommen en smuk Bestand af Krondyr. Vardeegnens Plantager er den jydske Sydgrænse for, hvor Krondyr holder til til Stadighed. Men længere nord paa er der en forholdsvis stor Bestand.
Krondyrene er ikke alle Vegne lige velsete af Beboerne; thi de prægtige Dyr kan paa en enkelt Nat rasere en hel Sædmark.
Svendbog Avis 21 januar 1926