Fredag aften var der Halloween og køkkenfri i Lindbjerg Forsamlingshus, hvor hele 115 personer var tilmeldt fællesspisningen. Efterfølgende begav omkring 35 børn sig med lommelygter ud i mørket på en spændende og (u)hyggelig skattejagt gennem edderkoppernes skov, de dødes kirkegård og heksens klamme laboratorium. Her skulle børnene bryde heksens forbandelse og finde den forsvundne slikskat. Aftenen bød på masser af grin, spænding og små gys for både store og små. En stor tak til SuperBrugsen Ølgod, som sponsorerede slikposerne og var med til at give børnene en sød afslutning på aftenen!