Seks børn på flugt gennem Tyskland og Karen Volfs liv som iværksætter er udgangspunktet, når forfatter Pernille Juhl fortæller om to af sine historiske romaner på Blåvandshuk Skole.
Kom med bag bøgerne »De uendelige år« og »Duften af vanilje«, der begge tager afsæt i virkelige begivenheder. Den første bygger på historien om seks børn, som flygtede gennem det krigshærgede Tyskland i 1944. Den anden handler om Karen Volf.
Under overskriften »Krig, kager og kærlighed« fortæller Pernille Juhl om romanernes historiske baggrund og om, hvordan fortidens historier stadig kan berøre os i dag.
Arrangementet finder sted den 25. november kl. 19–21 i kantinen på Blåvandshuk Skole i Oksbøl. Det koster 50 kr. at deltage.