Det gamle elværk på møllen

Om stedet

Oplev stedet

Hvor åen blev til lys

Ved Ansager Mølle står man ved et lille stykke teknikhistorie, der begyndte med vandet i Ansager Å. Her blev den gamle mølle knyttet til byens første elektricitetsværk, og energien kom ikke fra et fjernt kraftværk, men fra den opstemmede å lige ved bygningerne.

Stedet opleves i dag bedst udefra. De gamle bygninger er der stadig, og man kan læse stedet som et møde mellem mølle, turbinehus og den å, der engang trak maskineriet. Det er ikke et museum med åbne sale, men et sted hvor murværk, vandløb og lokal hukommelse stadig hænger sammen.

“Det trower a nu æt”

Da planerne om strøm kom til Ansager, var ikke alle overbeviste. En ældre mand skulle have sagt, at de påstod, man kunne “mål så stærkt ned’ o æ møl”, at det kunne lyse oppe i byen – men det troede han nu ikke. Skepsissen siger næsten lige så meget som teknikken: elektrisk lys lød som noget, der skulle ses, før det kunne tros.

Et lokalt kraftcenter

Møllen havde allerede haft flere roller, før den blev del af elværkshistorien. Korn, mejeri, brænderi, strøm og senere anden brug har afløst hinanden her. Det mest skæve spor er måske netop kontrasten mellem den gamle vandkraft og de moderne ledninger, der førte “lyset” ind under lofterne i Ansagers huse.

Det gamle elværk ved Ansager Mølle fortæller om åens vandkraft, byens første elektriske lys og den lokale skepsis, der fulgte med moderniseringen.