Vester Starup Kirke

Om stedet

Oplev stedet

En hvid kirke på en lille høj

Vester Starup Kirke står lavt og hvidt i sig selv, men landskabet gør den større. Kirken og kirkegården ligger på en lokal højning i dalområdet ved Holme Å, omgivet af eng og vådområder mod både nord og syd. Den er ikke en kirke, der dominerer på lang afstand; den virker stærkest, når man kommer tæt på og ser, hvordan højen, stendiget og det åbne land holder stedet samlet.

Sten, træ og tæt billedverden

Bygningen har romansk kor og skib, og materialerne er værd at lægge mærke til: granitkvadre, marksten og lidt al på granitsokkel. På nordsiden sidder tre bevarede romanske vinduer, hvor to af dem har fint stenhuggerarbejde. Det er ikke store armbevægelser, men små spor, der kræver et roligt blik tæt på muren.

Inde i kirken er altertavlen det store blikfang. Den sengotiske fløjaltertavle fylder næsten hele korets bagvæg og samler figurer, helgener og fortælling i en tæt træskåret verden. Den lille landsbykirke har her et inventar, der næsten virker for stort til rummet.

Kilden ved kirkediget

Stedets mærkeligste lag ligger uden for selve kirken. Skt. Syllatz-kilden er i dag udtørret, men stedet kan påvises ved kirkegårdens sydvestlige hjørne, og fortællingen om syge, vand og ofringer knytter kirken til en ældre lokal helligtradition. Her er murværk, englandskab og kildefortælling ikke adskilte historier, men dele af samme lille sted.

Lille hvid landsbykirke på en banke i engene syd for Holme Å. Kendt for romansk murværk, stor sengotisk altertavle og fortællingen om Skt. Syllatz-kilden.