Allestrupgård Plantage

Om turen

Allestrupgård Plantage

Længe før Dalgas og Hedeselskabet satte sig for at opdyrke heden, var digterpræsten i Spentrup Steen Steensen Blicher foregangsmand på området.Ved ”udskiftningen” i 1781 var Spentrup Præstegård blevet tildelt et stort hedelod nord for Spentrup, og da St. Steensen Blicher i efteråret 1825 rykkede ind i præstegården, lå hedeloddets anvendelse ham fra starten stærkt på sinde. Allerede førstkommende forår sendte han en ansøgning til Det kongelige danske Landhusholdningsselskab for at få støtte til at etablere en plantage.I løbet af 1827 fik Blicher sine folk til at begynde at etablere de diger, som den dag i dag kan ses i Blichers plantage. Blicher etablerede først sin egen lille planteskole, så der blev træer at udplante. Og det tog sin tid. Så sent som i april 1835 fik han nok engang bevilget et parti frø til egnens bønder og sin egen planteskole.Af Jeppe Åkjærs trebindsværk ”Steen Steensens Blichers Livs-tragedie fra 1902 fremgår det af et brev fra skovrider C. L. Nielsen, Støvringgard, at Blichers store plantagedrømme mislykkes:"Nord for Spentrup ligger Heden, stor og gold og øde laa den i Blichers Tid, og saaledes laa den endnu, uberørt af den fremadskridende Kultur, indtil Hedeselskabet nu i de sidste aar paa enkelte Steder fik tag i den. Her søgte Blicher i sin Tid at være Banebryder for Plantningen, med et højt Jorddige indhegnede han et 10 Tønder Land stort Stykke af Præstegaardens Hede, og her begyndte han sit Skovanlæg.Men Kendskabet til Hedeplantningen var dengang kun ringe, endnu var ingen Dalgas fremstaaet og havde fundet "det onde Princip" i Heden, og Blichers Plantning mislykkedes. Han plantede Rødgran i den raa, lyngsure Jord, videre var man endnu ikke kommen. Kun paa en lille, vel sagtens græsbevokset Holm, slog Granerne nogenlunde an, og en lille Gruppe ret kraftige Træer ses nu milevidt over den øde Hede som et Minde om Plantningens Pioner der paa Egnen. I det øvrige til plantningen indtagne Areal, ses endnu de gamle Plantehuller under Lyngen, en enkelt Gran, ensom og vejrbidt som Digteren selv, hæver nu og da sin kummerlige Skikkelse nogle faa Alen over Jorden…”En sten ”Plantet af St. Steensen Blicher” og et par kilometer skovdiger står i dag tilbage som eneste fysiske beviser på Blichers plantageplaner. Men digterpræstens ånd hviler over stedet sammen med fredsskovspligt og en fredning over de syv gravhøje i plantagen. Det samme gør ånden efter de modige mænd og kvinder i Hvidstengruppen, som godt 100 år senere, i 1943-44, satte deres liv på spil for Danmarks frihed ved Mustard Point i hedemosen et par kilometer mod nord.