Asferg Mose

Om turen

Asferg Mose

Siden ældre jernalder har man anvendt tørv til brændsel. Højmosetørv består næsten udelukkende af planterester og har en langt højere brændværdi end lavmosetørv, der har flere mineralske bestanddele og giver op til fire gange så meget aske.Asferg Mose har ud over at levere tørv til brændsel været brugt til agerdyrkning og græsning. Hver gård og hvert hus i sognet har haft en parcel i mosen.I slutningen af 1800-tallet stod et nyoprettet lodsejerlav for afvanding af mosen. En afvanding som med statsstøtte blev forbedret under 2. Verdenskrig.I 1947 opstod der en brand i mosen, og det brændte i flere måneder.Masser af liv i mosenMens der før branden var mange hugorme i mosen, er de meget sjældne nu. Til gengæld kan man - alt efter årstid - være heldig at støde på firben, snoge, stålorme og frøer og pattedyr som ilder og mår, hare, ræv og rådyr.Af fugle i mosen kan nævnes fyrremejse, løvsanger, rødhals, bogfinke og skovpiber, blishøns, rørhøns lappedykker, gråænder og fiskehejre. Går man en gennem mosen en varm sommerdag, kan man desuden glæde sig over de mange farvestrålende guldsmede.Mosen består i dag mest af krat og småskov med blandt andet birk, hyld, hassel, pil, røn, el, bævreasp, fyr, tørst og gran. I mosen er også flere slags lyng, revling, tyttebær, tranebær, pors og mosebølle, hindbær og skovjordbær.På ældre kort over området kan man se en sø kaldet Bundløs Sø. Den er i dag overgroet med en hængesæk af tørvemos, jomfruhår, kragefod, duskfredløs, bukkeblad, kærmysse og soldug. Sidstnævnte en lille, fredet kødædende plante.