Vandrerute

Dyrby Krat

Dyrby Krat og Kastbjerg Ådal er et fantastisk naturområde. Mens Kastbjerg Ådal tager sig flottest ud forår og sommer, så er Dyrby Krat et besøg værd hele året rundt.

NaturVandringFamilieSøTil fods
4,0 km
Ruteoplysningerne bygger på data fra Randers Kommune.
Dyrby Krat Foto: Randers Kommune

Derfor skal du vælge turen

Til fods

Kilden beskriver turen som en vandrerute og et turforslag til fods.

Natur

Naturområderne Dyrby Krat og Kastbjerg Ådal med skov, rigkær, kildevæld, å og dyreliv er turens centrale indhold.

Vandløb

Kastbjerg Å og Kastbjerg Ådal er centrale elementer, og turen følger området.

Om turen

Dyrby Krat

Turforslag med start ved DyrbyGå ned ad markvejen forbi Dyrby rensningsanlæg.Slugten er en smeltedal fra istiden. Den følges ned gennem nøddekrattet til en åben plads, der tidligere blandt andet brugt til udflugter for søndagsskoler i Randers og omegn og kaldtes festpladsen. Til højre for pladsen ligger en høj bakke, som i folkemunde kaldes Himmelbjerget. Til venstre på pladsen står et æbletræ. Her er resterne af en beboelse, der engang husede en møllersvend og hans familie.Drej til venstre ned mod Kærby Mølle og mølledam. Gå stille ad skovstien og du møder måske en då på din vej mod Kastbjerg Ådal.Fra Kærby Mølle går turen langs med egeskoven mod vest. Mellem Dyrby Krat og Kastbjerg Å åbenbares Danmarks længste rigkær, der lever op til sit navn ved at være et plantesamfund på en fugtig eller våd bund med mange forskellige arter. Kæret er blandt andet rigt på gøgeurter.Rigkæret fødes af de naturlige kildevæld, der presses ud under bakkerne i Dyrby Krat. Kildevældene er rige på naturens byggesten kalk men ellers næringsfattige.Et kig på et par af kildevældene sætter problematikken i perspektiv: Mens den næringsrige kilde med for meget kvælstof er næsten groet til i høje brændenælder, langt senegræs og høje skræpper, er den næringsfattige kilde få meter derfra rig på arter og med lav og varieret vegetation.I Kastbjerg Ådal kan du se voldresterne fra den gamle borg ”Ulvholm”, der stammer fra 1100-1200 tallet.Herefter er der en stejl opstigning ud af Dyrby Krat. Ovenfor møder man Kolshøjene, som af de mange bronzealderhøje i området er blandt de største.

Kort og rute

Følg hele ruten

Oplysningsgrundlag

Turen bygger på oplysninger fra Randers Kommune

Se også sidens egne oplysninger, eventuelle vejledninger og seneste opdateringer.

Indholdet er samlet af Pulsen i Vest med data fra Randers Kommune. Randers Kommune via GeoFA / GeoDanmark · Se licens

Spørg Pulsen