Bilrute

Margueritruten - Delrute Sjælland og Hovedstaden

Grønne skove og blå søer. Dåer og råer i hundredvis. Aktiviteter til børn og voksne, der gerne vil en tur i skoven både om dagen og om natten. Og naturområder i cykelafstand fra Danmarks hovedstad.

NaturBilLetBørnSkov
Meget let
Ruteoplysningerne bygger på data fra Naturstyrelsen.
Margueritruten - Delrute Sjælland og Hovedstaden Foto: Foto: Colourbox

Derfor skal du vælge turen

Bil

Ruten er udtrykkeligt registreret som 'Bilrute'.

Natur

Beskrivelsen fokuserer omfattende på skove, søer, kyst, vandløb, fugle og dyreliv.

Afmærket rute

Kilden angiver udtrykkeligt 'Afmærket rute: Ja'.

Om turen

Margueritruten - Delrute Sjælland og Hovedstaden

Kysten og kongerneAd Margueritruten fra Storebæltsbroen følger man kysten sydpå mod Skælskør med den fine Kobæk Strand og videre til den lille fiskerihavn i Bisserup på Sjællands sydkyst, inden man drejer ind mod Sjællands hjerte og rammer Thystrup Bavelse. Her er dramatisk natur på den rolige måde med et istidslandskab, gammel skov, søer og bakker og Susåen, Sjællands største å. Med søer og moser og vandløb pakket ind i enge og skove har fugle og dyr gode livsvilkår. Derfor kan man møde både fiskeørn, tårnfalk, hvepsevåge og rød og sort glente her.Overdrev og sommerfugleNordover kører man ind i Geopark Odsherred og når Bjergene i Odsherred. Her er nogle af de smukkeste overdrev i Danmark. Og fra Vejrhøj kan se ud over både Sejrøbugten og Lammefjorden. Det er nok ikke udsigten men i stedet den store variation på overdrevet, der tiltrækker sommerfuglene – for de holder til her: okkergul randøje, guldhale, admiral, nældens takvinge, dagpåfugleøje, almindelig blåfugl.Kongernes NordsjællandVidere løber Margueritruten nord om landets største sø Arresø, hvor Arrenæs stikker ud i vandet. Her er enge og overdrev og en særlig fuglebeskyttelse, så man kan nyde rørdrummens pauke og nattergalens sang i rørskoven. Her er også bævere. Arresø er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som strækker sig i store arealer tværs over Nordsjælland.Nord for Hillerød kan man tage en afstikker til Gribskov, der er Danmarks største gamle skov. Gribskov har mængder af fortidslevn og kulturelle mindesmærker som jættestuer og spor efter forsvundne landsbyer. Skoven har også Danmarks største vildtlevende bestand af dådyr. Margueritruten kører ad Strandvejen fra Helsingør til København og kommer på vejen til Dyrehaven, eller Jægersborg Dyrehave, som den faktisk hedder. Dyrehaven er landets mest besøgte naturområde med flere end syv millioner årligt. De kommer blandt andet for at se Dyrehavens 2.000 stykker hjortevildt.Natur i hovedstadenSelvom København er fyldt med mennesker, er der mulighed for at komme ud i naturen. I Kongelunden i den sydlige ende af Amager kan man føle sig langt væk fra byen, se på fugle og blomster og plukke naturens spiser med hjem. Det samme gælder for Kalvebod Fælled, der kun har eksisteret siden 1940’erne, hvor området blev inddæmmet til stor glæde for fuglene, som straks flyttede ind.Fiskeler er verdensarvPå vej til Sydsjælland må man med Margueritruten en tur til Stevns for at se den 17 km lange og 41 meter høje Stevns Klint. Klinten, der tydeligt viser et lag af fiskeler, er på UNESCO’s verdensarvsliste. Det er nemlig det bedste sted i verden at opleve spor fra for 66 millioner år siden, da en asteroide ramte Jorden og sagde farvel til halvdelen af alt liv på kloden, blandt andet dinosaurerne.

Kort og rute

Følg hele ruten

Oplysningsgrundlag

Turen bygger på oplysninger fra Naturstyrelsen

Se også sidens egne oplysninger, eventuelle vejledninger og seneste opdateringer.

Indholdet er samlet af Pulsen i Vest med data fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen via GeoFA / GeoDanmark · Se licens

Spørg Pulsen