Cykel
Det er en cykelrute med cykelrute 32, cykelstier og beskrivelse af cykling på hele turen.
Cykelrute
Start ud med at krydse den smukke Byens Bro og kør mod havnen, og derefter igennem Åløkkeskoven og forbi Næsbyhoved Slotsbakke. Følg Odense Kanal ad cykelrute 32 hele vejen ud til Klintebjerg Fjordhavn (der er toilet), hvor du kan være heldig at spotte en havørn flyve ud over Odense Fjord. Fortsæt nordpå forbi Otterup Havn til Hofmansgave Herregård og gå en tur i den smukke park og oplev Danmarks…
Foto: Erhvervshus Fyn P/S Derfor skal du vælge turen
Det er en cykelrute med cykelrute 32, cykelstier og beskrivelse af cykling på hele turen.
Ruten går gennem skov, langs kanal og å, ved fjord og kyst, over en landtange og omkring sø og park.
Enebærodde skiller fjord fra Kattegat, og ruten har sandstrande, kyst, bademuligheder og fyrtårn.
Om turen
Start ud med at krydse den smukke Byens Bro og kør mod havnen, og derefter igennem Åløkkeskoven og forbi Næsbyhoved Slotsbakke. Følg Odense Kanal ad cykelrute 32 hele vejen ud til Klintebjerg Fjordhavn (der er toilet), hvor du kan være heldig at spotte en havørn flyve ud over Odense Fjord. Fortsæt nordpå forbi Otterup Havn til Hofmansgave Herregård og gå en tur i den smukke park og oplev Danmarks eneste kartoffelmuseum. Cykel nordpå indtil du rammer Halshusene, hvor du drejer mod smukke Enebærodde, der er en 6 km lang landtange, der skiller Odense Fjord fra Kattegat. Her er gode sandstrande, hvor du kan slappe af og få sol eller en frisk dukkert i bølgerne. Det er et perfekt spot til at nyde din madpakke. På spidsen af odden er der gode fotomuligheder af det flotte fyrtårn med græssende Galloway-kvæg og Hindsholm i baggrunden. Når du er retur ved Halshusene fortsætter du langs kysten i et hyggeligt sommerhusområde. Her er også gode bademuligheder. Du kan købe forsyninger ved Hasmark Strandcamping eller i grillen. Her fortsætter turen ad små landeveje, hvor du kan forsyne dig med forskellig frugt i vejboderne i sæson. Tag et hvil ved Glavendruplunden, hvor der er toilet (uge 13-42), overdækket madpakke sted og shelters. Tag en lille gåtur hen til Glavendrupstenen og mærk historiens vingesus. Herefter fortsætter du indtil du kommer til Dallund Slot. Slottet er ikke åbent for publikum, men du kan derimod nyde en gåtur rundt om søen og i den smukke park. I området findes også naturlegeplads for børn samt fugletårn med udsigt over søen. Turen går derefter videre ad små landeveje til du rammer Langesøstien. Du kan følge cykelstien mod Odense igennem Hole Skov til du krydser Ryds Å. Tag trapperne ned til åen og følg stien, der går videre langs Stavisåstien. Kør langs åen hele vejen til Åløkkeskoven. Tag et velfortjent måltid og en drink i én af de mange madboder i Storms Pakhus, inden turen slutter ved Byens Bro. Underlag: Asfalt, smågrus, markvej på Enebærodde. Turen kan køres af alle, da den er flad - dog er den lang.
Kort og rute
Oplysningsgrundlag
Se også sidens egne oplysninger, eventuelle vejledninger og seneste opdateringer.
Indholdet er samlet af Pulsen i Vest med data fra Erhvervshus Fyn P/S. Erhvervshus Fyn P/S via GeoFA / GeoDanmark · Se licens