Vandrerute

Perlen Bølling Sø

11,6 km certificeret vandrerute rundt om Bølling Sø med smuk natur og spændende formidlingsposter for hele familien. Ruten er afmærket med orange pile.

NaturVandringLetFamilieSkov
11,6 km Let
Ruteoplysningerne bygger på data fra Naturstyrelsen.
Perlen Bølling Sø Foto: Naturstyrelsen

Derfor skal du vælge turen

Til fods

Det er en certificeret, afmærket vandrerute.

Natur

Ruten går gennem sø, enge, moser, skov og højdedrag med smuk og varieret natur.

Naturgenopretning

Bølling Sø blev genskabt i 2005 som et stort naturgenopretningsprojekt.

Om turen

Perlen Bølling Sø

Perlen Bølling Sø er en 11,6 km lang vandrerute rundt om den genskabte Bølling Sø.Bølling Sø opstod efter den sidste istid for godt 12.000 år siden. Gennem årtusinder udviklede søen sig til en højmose, som senere blev afvandet og udnyttet til tørvegravning. 2005 blev søen genskabt i et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter.Ruten fører dig både tæt langs søbredden og op på de omkringliggende højdedrag, hvorfra der er dragende udsigter over søen og det varierede landskab med enge, moser og skov.Oplevelser undervejsUndervejs møder du ikke kun smuk natur, men også fortællinger om mennesker, dyr og begivenheder, som gennem tusinder af år har sat deres spor i området.De skjulte historier, som gemmer sig i landskabet, bliver formidlet med lyttestationer, skilte, kikkerter og legeelementer rundt om hele søen.Du kan blandt andet blive klogere på søens historie, mens du nyder udsigten over landskabet, høre fortællinger om Tollundmanden, lytte til historien om Polakværket og se en bronzealderpige gå på trædestenene.Fantastisk fugleliv ved søenVed Bølling Sø kan du opleve mange forskellige fugle. Året rundt er der mulighed for at se havørn, trane, sølvhejre, både sort- og grønspætte samt isfugl.I sommerhalvåret vil rørhøgen ofte svæve lavt hen over rørskov og marker og du vil kunne opleve et hav af småfugle.På træk uden for sommermånederne kommer fiskeørnen nogle gange forbi, og i vinterhalvåret holder mosehornugle og blå kærhøg til ved Bølling Sø.Praktisk infoHele ruten kan gennemføres på ½ dag (3-4 timer).Ruten følger primært stier langs søen og er overvejende flad, men på den østlige side af søen findes enkelte bakker.Den er ikke egnet for kørestol, barnevogn, rollator, da der også er tale om smalle stier.Hvis du har lyst til en længere tur, kan du forlænge ruten med turen rundt om Skallerund Sø. Denne rute er godt 3 km.Sådan kommer du til og fra rutenRuten starter og slutter ved Klosterlund Museum, hvor der er gratis parkering. Klosterlund Museum ligger ganske tæt på Engesvang, hvor der er togstation og indkøbsmuligheder.Toiletter og overnatningDer er toiletter på Klosterlund Museum og ved Dværgebakken.Der er flere sheltere og primitive overnatningsmuligheder langs Perlen Bølling Sø, både tæt på og lidt fra ruten. Find dem på Udinaturen.dk.KvalitetsstempelPerlen Bølling Sø er certificeret som premium-vandrerute af Deutsche Wanderinstitut og er en del af Danmarks Naturstier – et nationalt projekt, der guider til naturskønne, godt afmærkede og formidlede vandreruter.

Kort og rute

Følg hele ruten

Oplysningsgrundlag

Turen bygger på oplysninger fra Naturstyrelsen

Se også sidens egne oplysninger, eventuelle vejledninger og seneste opdateringer.

Indholdet er samlet af Pulsen i Vest med data fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen via GeoFA / GeoDanmark · Se licens

Spørg Pulsen