På Hjeddingvej 2 syd for Ølgod står en rød murstensbygning på omkring 90 kvadratmeter. Her åbnede Danmarks første andelsmejeri den 10. juni 1882. Bønderne ville ikke blot aflevere mælk. De ville selv eje mejeriet, bestemme over driften og beholde udbyttet af deres arbejde.
Fælles ejerskab, fælles risiko
Medlemskabet forpligtede. Andelshaverne skulle levere gårdenes mælk til mejeriet, bortset fra husholdningens eget forbrug. Udbyttet blev fordelt efter den leverede mælkemængde, og bønderne bar det økonomiske ansvar sammen. De valgte en bestyrelse og fik dermed selv hånd om den virksomhed, som skulle forarbejde deres råvare.
Én andelshaver, én stemme blev et kendemærke for andelsbevægelsen. Princippet skilte økonomisk udbytte fra indflydelse: Flere køer kunne give en større indtægt, men skulle ikke automatisk give større magt over fællesskabet.
Maskinerne gjorde samarbejdet muligt
Fællesskabet gav også adgang til ny teknik. En dampmaskine drev centrifugen og smørkærnen. Centrifugen skilte fløden fra frisk mælk, og den samlede produktion gjorde det muligt at fremstille større partier smør af ensartet kvalitet. Også mindre gårde kunne dermed få del i en produktion, som krævede mere udstyr og kapital, end de hver især rådede over.
Hjedding fulgte med ind til byen
I 1905 flyttede driften til et nyt mejeri i Ølgod stationsby. Den 28. oktober blev den første mælk skummet dér, stadig under navnet Hjedding. Den oprindelige bygning blev bevaret og har været museum siden 1948, indrettet med blandt andet centrifuge, smørkærne og æltebord.
Vil du se stedet, så kontakt Vardemuseerne før turen til Hjeddingvej. Museet oplyser aktuelt, at det er midlertidigt lukket.
Gå videre i Ølgod
Hjedding Mejerimuseum
Hjedding Mejerimuseum viser det lille mejeri, hvor andelstanken blev til konkret dansk landbrugshistorie.