Bilrute

Margueritruten - Delrute Midtjylland

Bakker og dale og søer – og sågar bjerge. Midtjylland har det hele og er nem at håndtere, da afstandene langs Margueritruten er korte. Midtjyllands natur er med rette efterspurgt både til lands, til vands og altid til fornøjelse.

NaturBilLetBørnSkov
Meget let Kolding
Ruteoplysningerne bygger på data fra Naturstyrelsen.
Margueritruten - Delrute Midtjylland Foto: Foto: Per Fløng

Derfor skal du vælge turen

Bil

Ruten er registreret som bilrute, og kilden beskriver den som noget, man kører ad.

Natur

Natur og landskab er hele rutens centrale tema med skove, heder, søer, bakker og dyreliv.

Afmærket rute

Kilden angiver udtrykkeligt, at ruten er afmærket.

Om turen

Margueritruten - Delrute Midtjylland

Mødes på midtenDen midtjyske Margueritrute kan tages i bidder, da både den nordjyske, den vestjyske og den østjyske mødes her i midten.Begynder man i Struer ved den sydligste del af Limfjorden er første must i naturen Klosterheden. Det er godt nok en lille afstikker i retning af Lemvig, men det er Danmarks tredjestørste skovområde med bævere, der bygger dæmninger, med en af landets største bestande af kronvildt og desuden både grævling, ræv og odder. Her går også kvæg og plejer naturen året rundt. Svampejægere har succes med at finde blandt andet kantareller, tragtkantareller, Karl Johan og indigo rørhat.Isfuglen og vandnymfemMargueritruten triller mod Herning og kort efter kører man ind i et særpræget, bakket landskab, der har fået sin form efter årtiers udvinding af brunkul. Også her i de forladte Søby Bunkulslejer kan kronvildt, råvildt og dåvildt lide at være. Forår og efterår kan man se traner på træk - enkelte tranepar yngler her. Ved Meldgård Sø kan man møde isfuglen – og også vandnymfen Lille Blåpil, som man troede var uddød, er set her.Længere sydpå ad Margueritruten kører man ind på en af Danmarks største indlandsheder Randbøl Hede, hvor blandt andet hedelærken synger, og hvor den sjældne mariehøne-edderkop gemmer sig i sit hjem i jorden, og hannen på en lun dag og en sydvendt skråning leder efter hunner.Dollerup Bakker formet af isMan kan også indlede sin Midtjyllands-Margueritrutetur i Viborg. Her kan man i Viborg Plantage se rester fra det oprindelige krat fra dengang mellem 1780 og 1860, da Danmark rejste store områder med skov. Syd for Viborg ligger Hald Sø og Dollerup Bakker, som istiden har formet til et enestående landskabLandskab på øverste hyldeDen tredje indgang til den midtjyske Margueritrute er selve midten af Jylland – Silkeborgskovene med Søhøjlandet som det højest liggende område i Danmark. Silkeborgskovene er en del af kongerigets suverænt største skovområde, og helt særligt for dem er, at de alle grænser op til små eller store søer. Her er der frit valg på alle hylder. Kan man lide nåletræer, må man gå til de sandede skrænter og i dalene, foretrækker man løvskov, findes de på plateauerne.Himmelbjerget, som alle børn kender, giver udsigt til det hele. Men også andre steder i området, blandt andet i Velling Skov med ældgamle bøgetræer, er der formidable udsigtspunkter – for eksempel Velling Gavl og Velling Kalv.

Kort og rute

Følg hele ruten

Oplysningsgrundlag

Turen bygger på oplysninger fra Naturstyrelsen

Se også sidens egne oplysninger, eventuelle vejledninger og seneste opdateringer.

Indholdet er samlet af Pulsen i Vest med data fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen via GeoFA / GeoDanmark · Se licens

Spørg Pulsen