Otte øre fra hvert pund smør skulle gå til at betale mejeriet. Så konkret var samarbejdet i Hjedding ved Ølgod: Bønderne delte ikke bare maskiner og salgsindtægter. De forpligtede sig også til at få gælden ud af verden.
I 1882 grundlagde lokale gårdmænd Hjedding Andelsmejeri, der regnes som Danmarks første. Den lille bygning på Hjeddingvej 2 i Varde Kommune står endnu. Men det afgørende i historien er også det, der ikke kan ses i murværket: aftalen mellem dem, der leverede mælken.
Mælken var et løfte til naboerne
Kontraktens første paragraf bandt deltagerne til at levere al mælken fra deres køer, bortset fra husholdningens eget forbrug. Mejeriet skulle fremstille smør og ost, og salgsudbyttet skulle fordeles efter den leverede mælkemængde, når driftsomkostningerne var trukket fra.
Det gav samarbejdet et fast grundlag. Den enkelte kunne ikke både være medejer og frit sende resten af mælken andre steder hen.
Aftalen rakte helt ind i stalden. Den stillede krav til fodringen og forbød levering af mælk fra syge køer. Bevidst forfalskning, eksempelvis med vand, kunne medføre udelukkelse og en bøde på ti kroner for hver af leverandørens malkekøer. Én leverandørs genvej kunne skade den fælles produktion.
Gælden fulgte med ejerskabet
Bestyrelsen fik ifølge kontrakten lov til at optage lån på tilsammen 8.150 kroner. Deltagerne skulle garantere i fællesskab, mens hver enkelt først skulle betale en andel efter sit opgivne antal køer.
Afdragene kom fra smørret: Otte øre pr. produceret pund blev taget fra salgsprisen til anlægskapitalen eller lånet. Pengene til at betale bygning og maskiner kom altså fra den produktion, bønderne selv leverede råvaren til.
Kontraktens fælles garanti skal dog skelnes fra bankens sikkerhed. En kulturhistorisk rapport oplyser, at Varde Bank ydede lånet mod bestyrelsesmedlemmernes kaution.
Man kunne træde ud, men ikke straks få sin indbetalte anlægskapital tilbage. Kontrakten fastsatte også, hvordan et underskud skulle fordeles, hvis mejeriet blev opløst. Samarbejdet havde dermed både en indgang, en udgang og regler for tab.
Et lille mejeri med følger langt væk
De vestjyske jorde gav gode muligheder for kvægavl. Med fælles mejeridrift kunne mindre gårde samle mælk og økonomi i en produktion, som ellers krævede større gårdes ressourcer. Hjeddings kontrakt blev forbillede for andre andelsmejerier.
Det gør ikke alle bestemmelser til en enkel fortælling om lighed. Den gengivne kontrakts stemmeregler kræver særskilt læsning; det fælles økonomiske ansvar er tydeligere dokumenteret.
Driften flyttede til Ølgod i 1905, og den oprindelige bygning blev museum i 1948. Vardemuseerne oplyser aktuelt, at museet er midlertidigt lukket, så adgang bør afklares før et besøg. Tilbage står bygningen som et konkret spor efter naboer, der gjorde deres samarbejde forpligtende.