Der var så mange skolebørn i gang med leg og spil i Tistrup Anlæg, at et lokalhistorisk foredrag måtte flyttes. Det fortæller en beretning fra juni 2026 om 33 deltagere fra Ældre Sagen, som i stedet samledes i bålhytten på Hornevej.
Anlægget var med andre ord optaget af netop det, historien handler om: mennesker, der bruger et fælles sted. Men området blev ikke bare foræret til byen. Bag søen og stierne ligger både indsamling, jordkøb og en særskilt gave.
Halvtreds kroner over fem år
Da Agerkrog Plantage kom til salg i foråret 1930, så Tistrup Borgerforening en mulighed for at skabe et anlæg. Foreningen indkaldte til møde på Afholdshotellet den 8. maj.
Borgerne kunne tegne andele på 50 kroner. Beløbet skulle ikke falde på én gang, men betales med 10 kroner om året i fem år. Straks blev der tegnet 5.250 kroner.
Pengene sikrede dog ikke den ønskede handel. Hele plantagen blev solgt til Niels Plauborg på Møllegården. Borgerforeningen måtte derfor forhandle med ham og købte en del af jorden.
Det er en vigtig forskel: Plantageområdet blev erhvervet, ikke skænket.
Gaven lå ved siden af plantagen
Sognefoged Niels Mortensen Pedersen fra Agerkrog bidrog på en anden måde. Han skænkede sin eng ved plantagen til byen. Enggaven fra ham og hans hustru gjorde det muligt at føje en sø til anlægget, fordi en bæk løb gennem området.
Dermed kom to forskellige bidrag til at forme stedet: købt plantagejord og en skænket eng. Træerne og vandet havde ikke samme vej ind i byens anlæg.
Den 29. maj 1932 blev anlægget indviet. Ved åbningen blev bækkens vand stemmet op, så gæsterne kunne se, hvordan søen ville tage sig ud. Sognefogedparret blev hædret som æresmedlemmer af borgerforeningen.
Et sted til mere end historiefortælling
I dag findes sø, stier, legeplads og madpakkehus i anlægget ved Hornevej mellem nummer 14 og 18. Bordebænkesæt giver plads til en pause.
Skolebørnenes leg i juni viser en ganske almindelig brug af det område, borgerne engang samlede penge til. Anlæggets tilblivelse var ikke én enkelt overdragelse, men flere menneskers bidrag og en forenings vedholdende arbejde. Enggaven var afgørende. Den var bare ikke hele historien.