Mejeriet hed Henne, men arbejdet foregik i Stausø. På Klintingvej 203 lå den virksomhed, hvor mælk fra oplandets gårde blev samlet til forarbejdning. For nogle var mejeriet også hjem: Der var plads til personalet i mejeribygningens beboelse.
Dermed var forbindelsen mellem landsbyen og landbruget helt konkret. På gårdene blev mælken produceret. I Stausø stod udstyret og de mennesker, der skulle behandle den.
Et stort opland bag en lille arbejdsplads
En beskrivelse fra tiden omkring Første Verdenskrigs afslutning giver et usædvanligt indblik i arbejdspladsens størrelse. Her var registreret 160 leverandører med tilsammen 925 køer. Samme beskrivelse nævner to medarbejdere.
Tallene viser en arbejdsplads med forbindelser langt ud over selve mejerigrunden. Bag leverancerne stod mange besætninger, mens forarbejdningen var samlet ét sted.
Indenfor omfattede udstyret blandt andet centrifuger, en skummetmælkspasteur og en kærneælter. Arbejdet handlede altså ikke blot om at modtage mælk. Den skulle gennem flere behandlinger, og maskinerne fortæller om opgaver med adskillelse, opvarmning og smørfremstilling. Til driften blev der blandt andet brugt kvas og tørv.
Personalebeboelsen føjer endnu en side til billedet. Mejeriet var både produktionssted og bolig, ikke alene en adresse, man mødte ind på.
Ti år med en forpagter
Mejeriet blev etableret i 1880'erne, men fortsatte ikke uafbrudt som andelsmejeri. I 1898 blev det bortforpagtet til Niels Ebbesen Lykke. Først i 1908 vendte det tilbage til andelsdrift.
Det tiårige mellemspil skiller sig ud i historien. Arbejdspladsen bestod, men måden at drive den på ændrede sig. Mejeriets historie er derfor ikke kun fortællingen om maskiner og mælk; den handler også om, hvordan virksomheden blev organiseret.
Mælken fik en anden destination
I 1969 lukkede Henne Andelsmejeri, og leverandørerne kom til Outrup Mejeri. Forbindelsen mellem gårdene og mejeridriften fortsatte dermed, men Stausø var ikke længere stedet, hvor deres mælk blev forarbejdet.
Tilbage findes et skriftligt spor efter beslutningerne bag arbejdspladsen: Lokalarkivet har registreret tre forhandlingsprotokoller fra 1884 til 1969 samt regnskabsmateriale. De spænder over næsten hele det forløb, hvor mejeriet gjorde Stausø til en del af oplandets arbejdsliv.