Et brev til Karl Krummes i Stausø blev et vigtigt skridt på vejen fra søbund til dyrkningsjord. Statens støttetilsagn kom 28. december 1954.
Det gjaldt Rolfsø lige øst for byen. Men søens forvandling var begyndt længe før.
Først sø, så eng
Rolfsø havde engang været en del af det større Filsø-system. På kort fra begyndelsen af 1800-tallet optræder den som en selvstændig sø. Vandlandskabet havde altså allerede ændret sig, før mennesker for alvor begyndte at gribe ind.
Afvandingerne omkring Filsø udsprang af et konkret ønske: Mere jord skulle kunne bruges til landbrug. Hvor vandet kunne ledes væk, så man mulighed for høst og græsning.
I 1850 blev Rolfsø delvis tørlagt ved at uddybe Fidde Strøm. En landkanal førte vand fra oplandet uden om søbunden, mens grøfter afvandede selve arealet.
Trap Danmarks historiske beskrivelse af Ovtrup sogn nævner enge i den udtørrede Rolfsø. Det er en vigtig mellemstation i historien: Søens forsvinden og jordens senere opdyrkning var ikke én og samme begivenhed.
En kasserer i Stausø
Karl Krummes var lodsejerudvalgets kasserer. Han var også landmand og sygekassekasserer, og han bidrog til indsamlingen af stof om Henne sogn.
I årbogen Fra Ribe Amt fra 1978 står hans adresse som Stausø, Henne. Det er en lille, men konkret forbindelse mellem landsbyen og fortællingen om det omformede landskab.
Ved Skallebæk udførte civile værnepligtige fra Oksbøl retableringsarbejde med skovle, spader og trillebør. Rolfsø blev drænet og kultiveret i 1955–1956.
Bækken giver landskabet sammenhæng
Skallebæk er også med i Varde Kommunes nutidige beskrivelse af Stausø. Bækken løber parallelt med Klintingvej, omtrent en halv kilometer fra vejen, med enge og moseområder langs vandløbet.
Dermed får historien et holdepunkt tæt på landsbyen. For at forstå Rolfsø skal man ikke kun forestille sig en tidligere vandoverflade. Man skal også følge vandets veje gennem landskabet og kende arbejdet med at ændre dem.
Gå videre i Stausø
Filsø Ellipsen rundt
Rundtur på Ellipsen ved Filsø