De mange lokaleskift gav problemer, når eleverne på Frelloskolen arbejdede med produkter. Det fremgår af skolens egen omstillingsplan. Skolen, der var bygget til bevægelse mellem faglaboratorier og værksteder, måtte justere brugen af rummene.
På Ortenvej 64 i Varde handler fortællingen derfor ikke kun om en ny skolebygning. Den handler også om at få en ambitiøs indretning til at fungere omkring elevernes konkrete opgaver.
Fagene skulle have deres egne rum
Da Varde Kommune annoncerede indvielsen den 11. august 2021, var et af hovedgrebene tydeligt: De større elever skulle ikke have faste klasselokaler. I stedet skulle de gå mellem rum indrettet til de enkelte fag.
Tanken var at bringe undervisningen tættere på praktisk arbejde. Faglaboratorier og værksteder skulle give andre muligheder end det traditionelle klasseværelse.
Men i brug opstod der vanskeligheder. Rådgiverfirmaet NERD beskriver både udfordringer med pladsen og et ønske fra elever og medarbejdere om mere faste baser. Arbejdet med elevskabte produkter i skiftende lokaler var en del af problemet.
Årgangene fik egne baser
Fra april til juni 2022 gennemførte skolen og NERD et forløb om anvendelsen af rummene. Medarbejderne arbejdede med indretning, hverdagsstruktur og organisering af børn og voksne.
Ifølge skolens omstillingsplan blev resultatet en indretning, hvor årgangene fik egne baser og læringsmiljøer. NERD fremhæver, at forslagene tog udgangspunkt i eksisterende rum og inventar frem for nødvendige ombygninger.
Projektarbejdet er fortsat centralt i skolens egen beskrivelse af undervisningen. Under navnet LEAPS beskriver skolen forløb på seks til otte uger, hvor flere fag indgår, og eleverne udvikler produkter, får respons og viser arbejdet frem. Mellem projekterne ligger også mere traditionelt skemalagte enkeltfaglige forløb.
I juni 2025 beskrev skoleledelsen desuden en plan for det kommende skoleår: Faglokalerne skulle fordeles først, hvorefter årgangsteamene selv lagde skema. Udskolingen skulle have daglig fordybelsestid efter middag. Referatet viser planlægningen for 2025/26, ikke nødvendigvis dagens praksis.
At have en base er ikke det samme som at høre til
Skolens udviklingsplan følger blandt andet elevernes oplevelse af tilhørsforhold. Men en årgangsbase dokumenterer ikke i sig selv bedre trivsel. Planen tager også forbehold for sammenligneligheden af engagementsmålinger efter en ændring i undersøgelsesmetoden.
Frelloskolens dokumenter viser dermed en konkret tilpasning af skolevisionen. Om eleverne i dag oplever mere ro, bedre sammenhæng og et tydeligere tilhørsforhold, kræver deres egne svar.