I maj 2010 blev Ansager Stemmeværk revet ned. Måneden efter blev vand fra Ansager Kanal ledt tilbage i Varde Å. Et anlæg, der havde sendt vand mod elproduktion, havde mistet sin opgave.
For Varde begynder forklaringen på åens forandring altså et godt stykke opstrøms byen. Den går gennem kanaler, et kraftværk og en beslutning om at give vandet en anden vej gennem landskabet.
Da vandet skulle arbejde
Karlsgårdeværket havde brug for vand til turbinerne. Ved udvidelsen i 1945 blev omkring 90 procent af Varde Ås vandføring nedstrøms Ansager ført gennem Ansager Kanal til Karlsgårde Sø. Tallet gælder den berørte strækning opstrøms Varde, ikke åen ved byen.
Vandet forsvandt ikke fra åsystemet, men tog en omvej gennem søen og kraftværket. Tilbage lå et åløb med langt mindre vand. Senere blev strækningen mellem Hessel og Nørholm rettet ud. Åens form og vandføring var dermed ændret af menneskers behov.
Karlsgårde Sø er et fysisk spor efter denne energihistorie: Søen blev skabt som reservoir for kraftværket, ikke som en naturlig sø.
Gravemaskinerne vendte tilbage
Med snæbelprojektet skiftede prioriteringen. Nu skulle vandet tilbage i åløbet, og fiskene skulle have bedre adgang til gydeområderne.
Arbejderne i Varde Å omfattede omkring 20 kilometer. Det var ikke én lang genslyngning: Projektet omfattede også udvidelse af åløbet, nye gydestryg og fjernelse af spærringer. Mellem Hessel og Nørholm fik åen igen slyngninger.
I januar 2010 registrerede Naturstyrelsen fri passage forbi Sig Fiskeri. I maj fulgte nedrivningen af Ansager Stemmeværk, og i juni var genslyngningen afsluttet. Ansager Kanal blev nedlagt som vandvej mod søen.
Indgrebene var del af et større projekt i Varde Å, Sneum Å, Ribe Å og Vidå, som løb fra oktober 2005 til marts 2013. Åens nye forløb kom altså ikke af, at mennesker holdt sig væk. Det krævede endnu et omfattende anlægsarbejde.
En å er ikke en bestandsopgørelse
Snæblen var en central grund til indsatsen. Formålet var at skabe passage og bedre gyde- og opvækstmuligheder. Men fjernede stemmeværker og nye sving fortæller ikke i sig selv, hvor mange snæbler der lever i åen.
Det kræver biologiske undersøgelser at afgøre, om en bestand vokser og kan opretholde sig selv. Her må man skelne mellem det, gravemaskinerne gennemførte, og det, fiskene siden har klaret.
Varde Å ved byen hænger sammen med begge historier opstrøms: vandet, der skulle levere strøm, og vandløbet, der senere skulle give fiskene mere plads.
